Sproglige finurligheder

Jeg går op i sprog – hvilket chok – og præcision i sproget – endnu mere chok. Men falder selv i en gang i mellem…

Trak gardinerne fra her til morgen og tænkte “Nej hvor dejligt, solen skinner!”. Og det er i bund grund noget vrøvl. Ikke at solen skinner, men at jeg forundres over det. For solen skinner hver dag, altid. Uanset årstid, uanset tidspunkt på døgnet, uanset hvor du befinder dig.

Det jeg naturligvis mente var “Nej hvor dejligt, det er skyfri så lyset er kraftigt og jeg kan se solen!”.

Den dag solen ikke længere skinner, vil vores civilisation meget hurtigt gå til grunde. Og således opmuntret, vil jeg gå en tur med hunden, nyde solskinnet, som er ekstra dejligt fordi det ikke er blokeret af skyer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *