Alle indlæg af Thuecl

‘Man’

Man hører ofte ordet ‘man’ blive brugt. Men hvem er ‘man’?

Jeg hører det ofte i sætninger som “så bliver man ked af det” eller “så skal man også…”. Men der er i situationerne ikke tale om, at det er nogle andre der bliver kede af det, men derimod den der taler.

‘Man’ er simpelthen blevet et af mine yndlings hadeobjekter, for det bliver brugt til at undgå at tage ansvar for egne følelser og generalisere. Men hvor ville verden dog blive et bedre sted, hvis man tog ansvar for egne følelser – og ja, jeg ved det. Jeg brugte det selv.

Læg mærke til forskellen mellem “så bliver man ked af det” og “så bliver jeg ked af det”. I den første sætning kommunikeres generelt om en eller anden situation, i den sidste kommunikerer jeg mine følelser. Tager ansvar for hvordan jeg har det.

En af mine kæpheste generelt er, at hvis jeg står ved mine følelser og kommunikerer dem, så opnås en klarere og tydeligere kommunikation – og fremfor alt så opnås en større klarhed over hvordan jeg egentlig har det. En klarhed jeg kan bruge til at arbejde med de følelser jeg måtte have i den givne situation.

‘Man’ er i mine øjne en måde at undgå at stå ved egne følelser. Måske som beskyttelse? Det er nemmere at ‘man’ er ked af det, straks sværere at ‘jeg’ er. Men det er en flugt. For jeg er jo ked af det, det ændres ikke af at jeg verbalt forsøger at lave en ansvarsfraskrivelse. Følelserne er der stadig.

Fan

SONY DSC

Billedet herover er min egen kreation. Mit eget twist på det ikoniske cover fra Pink Floyd albummet “Dark Side of the Moon” eller DSotM blandt conniseures. Coveret der viser et prisme med en lysstråle der bliver brudt i alle regnbuens farver.

På trods af DSotM’s status som værende det album der har ligget længst tid på den amerikanske Billboard200 – nemlig 741 uger i træk (det er mere end 14 år!!!) – er det i min verden ikke det bedste Pink Floyd album.

De fleste over 30 kender “The Wall”. Et fantastisk – såkaldt – konceptalbum fra 1979. Mange kender også “Wish You Were Here” fra 1975 – også et konceptalbum.

To vanvittig gode albums.

Jeg vil dog fremhæve “The Final Cut” fra 1983. Igen et konceptalbum. Et album der stort set er et Roger Waters værk. En stærk politisk protest mod krig og Falklandskrigen i særdeleshed (den brød ud i 1982).

Men også et album om afstanden mellem mennesker.

Ja, jeg er fan af Pink Floyd. Det vedkender jeg mig. Har gennem tiden været til op i mod 30 Pink Floyd-relaterede koncerter. Herunder 1 Pink Floyd, 3 “Roger Waters The Wall Live”, 1 Roger Waters og 1 David Gilmour.

Og om 5 uger skal jeg opleve David Gilmour igen, denne gang i Royal Albert Hall!