Kategoriarkiv: Musik

At fortælle eller ikke at fortælle…

Sorry, ingen store hemmeligheder bliver afsløret i dette indlæg. Det handler om lys.

Tilbage i midtfirserne så jeg på tv en koncert med Dire Straits. Nummeret “Private Investigations” kom til at definere hvordan jeg ser(!) og hører musik.

Ja, ser!

Nummeret i sig selv er fantastisk – burde måske have været med i mit indlæg om dynamik – en fantastisk tekst om menneskets forfald, en utrolig dynamik og en utrolig lyd (jeg hører bl.a. en kat jamre i en mørk gyde).

Men det var ikke det jeg har på hjerte i dag.

Koncerten er nu 30 år gammel, de tekniske muligheder med lys var meget begrænsede dengang. Alt blev kørt manuelt. Ingen moving lights. Højst noget maskineri der kunne skifte filter på lamperne, så den enkelte lampe kunne skifte farve.

Men det der fangede mig i netop dette nummer er passagen hvor bassen er det helt centrale, den kører i en tung rytme og resten af instrumenterne ligger i baggrunden og skaber stemning. Hver gang bassen bliver slået an, følger lyset med og lyser scenen op. Og når der så kommer passager hvor de andre instrumenter går med, følger lyset igen med. Simpelt, men effektfuldt.

Lyset er med andre ord med til at fortælle historien. Og jeg var fascineret!

Gennem gymnasiet lavede jeg lys til alle forestillinger der var, fik også lov til at lave lys på den lille scene til en musikfestival i lokalområdet.

Sidenhen har jeg lavet lys til teaterstykker, musicals og koncerter – fx Lisa Nilsson med Niels Lan Doky, Flemming Jensen med Tom McEwan og Hugo Rasmussen, Bamse, Lis Sørensen, Beth Hart…

Altid har jeg tilstræbt at lyset skulle være medfortællende som i “Private Investigations”. En ven jeg har arbejdede engang for et eventbureau og vennen udtrykte det således: Den vigtigste person i salen er lysmanden (-kvinden). Vedkommende kan ødelægge ALT!

Hvis lyset ikke fortæller historien, falder alt fra hinanden.

Og ja, jeg ser musik. Jeg ser farver, jeg ser skift, jeg ser rytme for mig, når jeg hører musik.

Og du skal naturligvis ikke snydes for min åbenbaring, du kan se den herunder. Passagen starter ved 3:30, men se det fra top, nyd teksten, nyd melodien, nyd dynamikken…

Enjoy!

Dynamik i musik

Hvad er det der gør et nummer specielt? Der gør, at man bliver ved med at vende tilbage til det?

Nogle gange er det teksten, den rammer. Nogle gange er det konteksten nummeret har optrådt i (jeg har fx noget med Wet Wet Wet’s “Love is all around” på grund af konteksten).

Men for mig er der også en tredje faktor: Dynamik.

Dynamik i musik betyder meget for mig, stort set alle de numre jeg bliver ved med at vende tilbage til, indeholder en vekslen i intensitet og tempo.

Jeg har her samlet et par eksempler til dig…

Det første er et Dire Straits nummer, “Sultans of Swing”. Et nummer jeg først relativt sent i livet har lært at sætte pris på. Om man kan lide Mark Knopflers lidt nasale vokal eller ej er vist en smagssag. Men der hvor han jo for alvor brillerer er hans eminente guitar.

“Sultans of Swing” åbner som et relativt banalt pop-rock nummer. Teksten er ikke videre dyb, den underliggende melodi er helt diskret. Så kommer mellemspillet hvor tempoet går helt ned, Mark Knopflers guitar forsvinder næsten, for så langsomt at bygge op med den underliggende melodi som det helt centrale tema.

Giv det en chance!

 

Næste eksempel er også Dire Straits, “Telegraph Road”. Et nummer om industrialisering, urbanisering. Teksten er faktisk ret god. Lige ud landevejen, men rigtig god.

Nummeret veksler flere gange mellem forholdsvis hurtigt tempo, for så at gå helt ned og slutte med en meget lang instrumental del fuld af power. Et fantastisk nummer der altid fylder mig med energi.

 

Næste er en all time favourite hos mig. Peter Gabriels “Across the River”. Et meget, meget stille nummer der langsomt bygger op til et 45 sekunders crescendo (ok, måske lidt længere). Jeg medgiver, det er et meget specielt nummer. Men prøv det, mærk energien. Det er et meget, meget stærkt nummer. Og hey, hvem kan ikke lide en to meter høj, skaldet bassist med et stort overskæg og knæbeskyttere?

 

Sidste nummer – det skulle jo ske – er selvfølgelig et Pink Floyd nummer, “Echoes” stammer fra albummet Meddle fra 1971. Nummeret varer omkring 20 minutter (afhængigt af indspilningen). På ingen måde let tilgængeligt, men ufatteligt dynamisk (i øvrigt har Sir Andrew Lloyd-Webber stjålet temaet fra “Phantom of the Opera” fra “Echoes”). Give it a go!