Fælles fortid

Nu har jeg to dage i træk været sammen med mennesker jeg ikke har set i mange år. Den første dag var selskabet en jeg ikke har set i 26 år, den næste dag var tidsrummet 29 år. Mennesker fra hhv gymnasietiden og folkeskolen.

Udover det pudsige – og sjovt nok også meget pludseligt – i at møde mennesker man har kendt efter så mange år, var der én ting der slog mig. Hvor nemt det var at tale sammen.

Gennem tiden har jeg mødt mange nye mennesker, og samtalen er ofte lidt besværet i starten (og ikke kun fordi jeg kan være socialt handicappet!), men her gled samtalen uden problemer. Det var som om, at vores fælles fortid (selvom jeg egentlig ikke har haft noget specielt med disse mennesker at gøre) gjorde, at facaderne og paraderne var pillet af og vi kunne tale frit.

Måske er det helt naturligt, men for mig var det ret tankevækkende….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *