David Gilmour

David Gilmour var forsanger og guitarist i nu opløste Pink Floyd. Et band som siden jeg fik ‘The Wall’ på kassettebånd af en ven der var et par ældre end mig, har betydet meget for mig.

Jeg reagerer på musik. Og reagerer jeg ikke, siger det mig ikke noget. Ja, på det punkt er jeg ret konservativ.

Og Pink Floyd reagerer jeg på.

David Gilmour er en fænomenal guitarist. Teknisk meget, meget dygtig og med en meget udtryksfuld lyd. En mand jeg gennem mange år gerne har ville opleve live. Men koncerter har han ikke givet længe. I hvert fald ikke nogen jeg har kunnet komme i nærheden af.

Så jeg har måtte nøjes med dem der er at finde på dvd / bluray.

Sidste år tog han så på turné. Jeg opdagede det præcis 11 timer efter billetterne var sat til salg. Hvilket formentlig var 10 timer og 55 minutter efter koncerterne var udsolgt.

Jeg var knust.

Nogle måneder efter opdagede jeg helt tilfældigt på Twitter, at der ville blive sat flere billetter til salg. Og det lykkedes mig at få to! Sammen med en ven drog jeg til Oberhausen i Tyskland og jeg fik oplevet ham live.

For 10 måneder siden blev endnu en turné annonceret. Og denne gang har jeg billetter til selveste Royal Albert Hall.

Royal Albert Hall jeg kan huske fra ‘Den Sidste Promenadekoncert’ på Danmarks Radio (det var dengang med monopol). Royal Albert Hall hvor en af mine yndlingskoncerter med David Gilmour er optaget.

Ikonisk.

Pladserne kan næsten ikke blive mere perfekte. Ved min side skal jeg have en anden stor Pink Floyd fan.

Det bliver stort!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *