Som det nok…

… er gået de færrestes næse forbi, så ruller Matador over skærmen igen. Det er gået op for mig, at jeg nok ikke har set den siden første gang den blev sendt, hvorfor ved jeg ikke, for jeg synes den holder 100%.

Serien vækker formentlig minder for rigtig mange, for mig vækker den især ét.

Jeg har gennem mange år arbejdet som lysmand, hand eller lignende til et utal af arrangementer. Til et af disse arrangementer skulle Marlene Schwartz optræde. Jeg var stagemanager (fin titel), hvilket betød at jeg backstage skulle sørge for den rigtige rækkefølge af de optrædende og ikke mindst sætte mikrofoner på de optrædende og tage dem af igen når de var færdige.

En trådløs mikrofon består af selve mikrofonen og så en sender på størrelse med en lille cigaretpakke, disse er forbundet med en ledning. Det mest elegante er, at senderen sidder på ryggen, med ledningen skjult under tøjet. Marlene skal til at skulle på, så jeg sætter mikrofonen på hende, løfter ud i hendes bluse ved nakken, dumper senderen ned af hendes ryg og sætter den fast i bukselinningen.

Så langt så godt.

Da hun er færdig med at optræde tager jeg mikrofonen af hende, dumper den ned af ryggen på hende og begynder at trække den ud. Men den sidder fast. Som i helt fast. Jeg forsøger det bedste jeg kan at få den løs, men intet hjælper. Jeg ender med at stå med begge hænder oppe under hendes bluse – på ryggen altså! Mens andre stod omkring os og kommenterede. Jeg tilbød hende, at vi kunne gå et andet sted hen, men hun tog situationen med ophøjet ro!

Det viste sig, at hendes BH var bundet med en sløjfe bag på – meget elegant i øvrigt – og da jeg dumpede senderen var den røget ned gennem sløjfen, hvor mikrofonen så satte sig fast.

Marlene blev befriet, jeg befippet og alt var godt!

Og lad mig så tilføje: Hendes hud er meget blød! 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *