Barnlig glæde

Forleden gik jeg ned af Falkoner Allé. Jeg havde lidt travlt. Jeg var sent på den. Er der noget jeg hader, så er det at komme for sent. Også selvom det egentlig ikke betyder noget, om jeg kommer 5 minutter før eller senere. Men jeg var optaget af at kunne komme gennem menneskemængden hurtigst muligt.

Og da var det, at jeg hørte en lyd.

En mærkelig lyd. På en gang meget velkendt. Men samtidig meget fremmed. Sådan ’swush swush’-agtig. Den nærmede sig bagfra.

Jeg vendte mig rundt og så ophavsmanden – eller rettere: ophavsdrengen – til lyden. En dreng på omkring de 11 år som kom cyklende. I hans hånd havde han et legetøjs-lyssværd (fra Star Wars) som han svingede frem og tilbage mens han sagde som lyden fra sværdet i filmen – ’swush swush’. Fuldstændigt ligeglad med hvad folk måtte tænke. Helt i hans egen verden.

Jeg ved ikke hvad ‘folk’ tænkte. Men jeg ved, at jeg blev glad. Varm om hjertet. For en stund kunne jeg glemme trængslen, travlhed og selv være en dreng på 11. En som lever lidt i sin egen verden.

Det var en dejlig stund.

Og så røg jeg tilbage i travlhed og trængsel. Men ønskede at jeg kunne være blevet lidt længere. Sammen med drengen. I hvert vores parallel univers.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *