Våd våd våd…

Jeg har tidligere skrevet om følelser i forbindelse med musik. Hvordan nogle numre kan tage os med tilbage i tiden. Genskabe følelser.

Sådan har jeg det blandt andet med Wet Wet Wet’s ‘Love Is All Around’. En sød og dejlig kærligheds historie – men det den vækker i mig er ikke nødvendigvis så godt. Selv her 22 år efter.

Historien er, at jeg arbejdede i McDonald’s Østergade (den der lå ved Illum). Jeg var blevet spurgt om jeg ville stå for al træning af nyt personale til restauranten på Falkoner Allé som skulle åbne. Det ville jeg naturligvis gerne.

Heldigvis kunne jeg lige nå at få den sidste personalefest med i Østergade, for Sarah skulle med. Og hende havde jeg et godt øje til – og hun til mig. Hun havde egentlig en kæreste, men det var vist on/off.

Til festen lykkedes det mig at kysse lidt på hende, trods heftig modstand fra Rune som også var ret vild med hende. Men jeg trak det længste strå og den sidste sang vi dansede til var … jep … ‘Love Is All Around’.

Weekenden efter var vi nogle stykker der ville i biografen, herunder Rune. Vi mødtes i restauranten hvor Sarah var på arbejde. Hun opførte sig noget underligt, but what the heck…

På vej ned af Strøget fortæller Rune, at han havde været sammen med hende i den forgangne uge – han anede ikke at jeg rent faktisk var gået med hende hjem efter festen (det blev dog kun til kysseri).

Noget desillusionerede ankom vi til Palads. Rune og jeg sendte pigerne, som var med os, ind efter billetter (jeg mener i øvrigt at Rune sidenhen blev gift med en af de piger). Beskeden var: ‘Find noget hjernedød aktion, det er hvad vi kan holde til!’

De kom ud med billetter til ‘Fire Bryllupper Og En Begravelse’ hvor titelmelodien er … jep … ‘Love Is All Around’.

Tror faktisk det er den eneste gang jeg er gået fra en film!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *