Er det…

… jeg har på hjerte overhovedet interessant for andre?

Det er vel egentlig et spørgsmål de fleste skribenter stiller (eller i hvert fald bør stille) sig selv?

Men svaret er vel i bund og grund ikke et jeg kan give, men et du skal give dig selv. Det jeg dog kan give dig, det er hvad min egen ambition, min mission, mit mål er.

Svaret er dog ikke helt enkelt, for nogle gange er mit mål at underholde, dele min begejstring for et eller andet. Andre gange er mit mål at provokere lidt – måske komme med et lille surt opstød. Helt sikkert er dog, at min helt egen personlige mission – som du som læser kan være fuldstændigt ligeglad med – er, at skrive. Øve mig i at skrive. Komme ind i vanen med det.

Jeg håber under alle omstændigheder at du hænger på. Det er trods alt det sjoveste. I hvert fald for mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *