Refleksioner over venskaber

Så sidder jeg her igen, halv-sent om aftenen. Lytter til lidt (gæt selv hvad). Tænker. Tænker gør jeg meget, mere end de fleste. Reflekterer. Reflekterer over livet, Universet og alt det der (giver ingen mening hvis man ikke kender Douglas Adams trilogi i fire bind kendt under titlen ‘Hitchhikers Guide to the Universe’ eller på dansk ‘Håndbog for vakse galakse blaffere).

Her til aften er det for mig oplagt at reflektere over venskaber. Jeg har de sidste dage haft tæt kontakt med tre meget forskellige venner. Måske er det banaliteter, men det fylder mine tanker lige nu.

S har jeg kendt i 8 måneder. Vi mødtes på Tinder og har fået et rigtig godt venskab ud af det. Vi er meget forskellige, men kan bruge vores forskelligheder til at reflektere over og udfordre os selv. Igår havde jeg virkelig brug for et kram Skrev til S om hun havde tid til at give et. Det havde hun heldigvis. Hun foreslog, at vi skulle mødes ved ‘hundeskoven’. Lige gå en kort tur med Dexter (min hund). Det blev til en halv time med et kram og gensidig ‘hvad sker der lige i dit liv?’. Det var perfekt med sådan en ‘touch and go’. Det var det jeg havde brug for.

K har jeg efterhånden kendt i 12-13 år og vores venskab startede i en dobbeltseng i Firenze (og nej, det var på ingen måde så kinky som det lyder). Her til eftermiddag havde han inviteret mig til at komme forbi og få noget mad med. Det blev til et par gode timer med snak om stort og småt. Vi har hver vores udfordringer i livet, og vi bruger hinanden at få det vendt. Nogle gange dybere end andre. K har af forskellige årsager en særlig plads i mit liv. Og jeg i hans. Vi passer på hinanden.

Mens jeg var hos K skrev D.

D er endnu en jeg har mødt på Tinder. Vi mødtes for et år siden. Hun bor 4 km fra mig. Vi har mødt hinanden 3 gange. Udover de tre møder er al kommunikation foregået på sms, mail eller chat. ‘Snakken’ kom hurtigt til at handle om app-programmering. Hun lever af det og jeg har mange (mere eller mindre gode) idéer. Vi startede et projekt sammen. ‘Snakken’ blev med tiden ikke kun faglig, men også privat. Her til aften havde hun virkelig brug for mit ‘nærvær’. Der har været en ganske dramatisk begivenhed i hendes liv. Det er et venskab der mere eller mindre er helt virtuelt. Alligevel meget konkret. Nærvær kan også være virtuelt.

Her sidder jeg så og reflekterer over disse tre mennesker. Hvilke roller de spiller i mit liv. Forskellige roller og alligevel den samme. De er mine venner. Og jeg føler mig priviligeret. Priviligeret over at have dem så tæt på. På hver deres måde.

Jeg er endda så priviligeret, at jeg også har andre mennesker der er tæt på mig. J-1 som jeg har kendt siden jeg underviste ham i Aerodynamik og som jeg er kommet meget, meget tæt på de sidste måneder. T som jeg har haft mange gode stunder sammen med på SöderÅsen, T var toastmaster til mit bryllup i sin tid. J-2 som jeg har kendt siden efteråret ’89 og som alt har haft min ryg – vi ses ikke ret ofte, til hans kærestes store forundring, men vi ved at den anden altid er der. J-2 var forlover ved mit bryllup.

Jeg tænker det er godt ind imellem at tænke over de ressourcer der er i ens liv. Hvad de betyder. Får tanken, at venskaber ikke kun handler om at give. Og da mine venner giver mig så meget, må det betyde, at jeg også har en masse at give. Og se, det er i sandhed en god tanke at tænke!

PS Det jeg lytter til er (naturligvis fristes man til at sige) ‘David Gilmour in Concert’. En fremragende (stort set) hel akustisk koncert hvor han spiller en del Pink Floyd-numre. At høre dem fortolket akustisk med kor, kontrabas og cello er virkelig en fryd.

PPS Historien med K og mig er, at vi med arbejdet var i Firenze. Vi delte hotelværelse. K var næsten lige blevet ansat og vi kendte ikke hinanden ret godt. Men det blev til nogle lange nætter med megen snak. Vi kom langt omkring og det har skabt et bånd og en fortrolighed mellem os.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *