Kyniker?

Er jeg kyniker? Er jeg pragmatiker? Det er vist op til dig at vurdere… Men jeg har aldrig forstået al postyret omkring nytår. Nytårsforsætter. At springe ind i det nye år. Alle gruppe sms’erne. Alle opkaldene kort efter midnat. For det eneste der sker er, at årstallet bliver et nummer større. Det er den eneste forskel fra igår til i dag (eller i dette tilfælde fra lørdag til søndag). Det sker jo hvert eneste sekund, at der er et tal der ændrer sig i vores tidsregning. En tidsregning der i øvrigt er mere eller mindre tilfældig.

Hvorfor er det mon så vigtigt at markere det på denne måde? Hvorfor er det at man ikke kan lave nytårsforsætter i juni? På en tilfældig dag? Jeg mener hvis man vil holde op med at ryge er det da fjollet at vente til nytår, det skal man da bare se at få gjort med det samme. Jeg vil fx gerne tabe mig (som så mange andre), men jeg har ikke brug for en nytårsaften til at sætte det igang.

For mig bliver det sådan noget pseudo-noget. Det modsatte af en undskyldning for at gøre noget (kan ikke lige komme på hvad det mon hedder). Hvorfor ikke bare gøre det? Hvorfor har man brug for en anledning til at samle venner, familie eller hvem man fejrer nytåret med? Hvorfor ikke bare gøre det?

Jeg har set så mange gange hvordan nytårsaften bliver kørt op til det helt vilde med forventninger og pres. Og jeg kan ikke lade være med at tænke “Slap nu af!”.

Kald mig bare kyniker! Og retfærdigvis skal siges, at jeg jo godt ved at der rundt om bliver holdt helt fornuftige komsammener hvor hyggen, fællesskabet og den gode oplevelse er i fokus!

PS. Jeg er ikke den eneste som har et lidt stramt forhold til denne aften… Du kan læse en klumme her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *