Moments

Som så mange andre er jeg på Tinder. Eller som jeg plejer at kalde det: Jeg spiller Tinder.

Ikke fordi jeg ikke tager det seriøst, men fordi det er lidt som at spille et eller andet skydespil, hvor det gælder om at ramme rigtigt. Eller memory.

Men at spille Tinder giver mange oplevelser. Jeg har hørt om “Tinder Tragedier”, men har aldrig opsøgt det. Og før jeg hørte om det, fik jeg en hobby. Jeg samler på Tinder Moments.

Det kan være et billede hvor jeg tænker “WHAT!?” eller en tekst som bare er mærkelig eller sjov. Og jeg tænker jeg vil dele nogle af dem med dig. Fuldstændigt anonymiseret. Jeg vil under ingen omstændigheder hænge nogen ud. Det er slet ikke pointen. Genkender du dig selv eller en du kender og du bliver stødt over det, så skriv endelig til mig – du kan gøre det i form af en kommentar til indlægget, så får jeg besked – så finder vi en løsning.

Dette indlæg fokuserer på billeder. Senere følger et der fokuserer på tekster.

Den første serie er en “WHAT!?”. En kvinde der har et lidt specielt navn og har en profession der gør, at det tager ca. 10 sekunder at finde hende ved hjælp af Google. Hun er – bestemt med rette – meget glad for hendes krop og deler den gerne med os andre. Jeg beundrer på sin vis hendes mod til på den måde at stå frem og på den anden side er det faktisk lidt grænseoverskridende for mig…


Det skal tilføjes at hun også har billeder af hendes ansigt, dem har jeg naturligvis valgt ikke at vise!

Den næste er i kategorien “Hvorfor købe porno når man har Tinder”(-runden fristes jeg til at sige. Hvilket kun giver mening hvis man ser Quizzen med Signe Molde).

Døm selv, men jeg har min mening om hvilke kvaliteter disse kvinder gerne vil vælges på…


Bevars, jeg nyder da synet. Helt bestemt. Men jeg er måske ikke ude efter en kvinde hvor det meste er pakket ud på forhånd?

Så er der dem som er lidt mere – raffinerede?

Så er der den sidste gruppe. Nu vil jeg helst ikke bruge ordet vulgært, meeen… Min grænse for hvad jeg egentlig synes er ok, er i hvert fald udfordret her.

 

PS Jeg ved godt at mænd ikke er et hak bedre (slet ikke i sproget), men dem ser jeg i sagens natur ikke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *