Dynamik i musik

Hvad er det der gør et nummer specielt? Der gør, at man bliver ved med at vende tilbage til det?

Nogle gange er det teksten, den rammer. Nogle gange er det konteksten nummeret har optrådt i (jeg har fx noget med Wet Wet Wet’s “Love is all around” på grund af konteksten).

Men for mig er der også en tredje faktor: Dynamik.

Dynamik i musik betyder meget for mig, stort set alle de numre jeg bliver ved med at vende tilbage til, indeholder en vekslen i intensitet og tempo.

Jeg har her samlet et par eksempler til dig…

Det første er et Dire Straits nummer, “Sultans of Swing”. Et nummer jeg først relativt sent i livet har lært at sætte pris på. Om man kan lide Mark Knopflers lidt nasale vokal eller ej er vist en smagssag. Men der hvor han jo for alvor brillerer er hans eminente guitar.

“Sultans of Swing” åbner som et relativt banalt pop-rock nummer. Teksten er ikke videre dyb, den underliggende melodi er helt diskret. Så kommer mellemspillet hvor tempoet går helt ned, Mark Knopflers guitar forsvinder næsten, for så langsomt at bygge op med den underliggende melodi som det helt centrale tema.

Giv det en chance!

 

Næste eksempel er også Dire Straits, “Telegraph Road”. Et nummer om industrialisering, urbanisering. Teksten er faktisk ret god. Lige ud landevejen, men rigtig god.

Nummeret veksler flere gange mellem forholdsvis hurtigt tempo, for så at gå helt ned og slutte med en meget lang instrumental del fuld af power. Et fantastisk nummer der altid fylder mig med energi.

 

Næste er en all time favourite hos mig. Peter Gabriels “Across the River”. Et meget, meget stille nummer der langsomt bygger op til et 45 sekunders crescendo (ok, måske lidt længere). Jeg medgiver, det er et meget specielt nummer. Men prøv det, mærk energien. Det er et meget, meget stærkt nummer. Og hey, hvem kan ikke lide en to meter høj, skaldet bassist med et stort overskæg og knæbeskyttere?

 

Sidste nummer – det skulle jo ske – er selvfølgelig et Pink Floyd nummer, “Echoes” stammer fra albummet Meddle fra 1971. Nummeret varer omkring 20 minutter (afhængigt af indspilningen). På ingen måde let tilgængeligt, men ufatteligt dynamisk (i øvrigt har Sir Andrew Lloyd-Webber stjålet temaet fra “Phantom of the Opera” fra “Echoes”). Give it a go!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *