Hvornår har du sidst…

… kommunikeret uden brugen af smileys / emojies? Tænk dig om. Det er garanteret lang tid siden…

Jeg har en god veninde som er et ordmenneske som mig – det var faktisk hende der lærte mig det begreb. Vi har egentlig ikke kendt hinanden så længe, men kommunikerer en hel del på sms og mail.

Ret hurtigt fik hun udfordret mig på min brug af smileys / emojies og det blev pludselig en kunst IKKE at bruge dem.

Det var overraskende svært.

De er blevet en så fat integreret del af i hvert fald mit skriftsprog, at det pludselig at skulle kommunikere uden var svært. For hvordan kan jeg så sikre mig, at meningen bliver fanget, hvis jeg ikke lige kan understrege den med et smil, et blink i øjet eller en sur smiley?

Det fordrer faktisk at man (jeg ved det godt, jeg bryder mig ikke om ordet ‘man’) bliver mere omhyggelig, mere præcis. Og den opmærksomme læser vil vide, at det er noget jeg hylder: Præcision i sproget.

Og det fordrer faktisk også, at man kender hinanden relativt godt. Så man ved hvornår man fx er ironisk.

Faktisk har vi været nødt til at indføre skrevne smiley’s: (smiley), (wink), (wink wink) og (ked af det smiley). Skrevet som de står her. Med parenteser og det hele. Det er ikke så ofte de er i brug, men det sker. Blot for at være sikker. (smiley)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *