Hvad ville du gøre?

I morgen er der vist 481 millioner til vinderen af EuroJackpot. 481.000.000 kr.

Det er for de fleste en ustyrlig masse penge. I hvert fald for mig.

Ind i mellem drømmer jeg om hvad jeg ville gøre med så stor en gevinst.

Jeg ville i hvert fald købe mig en ny bil. Betale min gæld. Nyt sted at bo ville det nok også blive til. En båd. Et fly. En helikopter. Min familie ville også få nogle penge og ikke mindst mine børn. Og så ville jeg rejse.

Men så er der stadig kun brugt 100 millioner.

Ok, så ville jeg bygge mig et hus. Med plads til min helikopter. Og jeg ville nok også købe et hus i Sverige.

Men så er der måske brugt 150 millioner (og så har jeg faktisk givet den gas).

Så ville jeg sætte 60 millioner ind på en konto som hver måned overførte 100.000 til mit dankort. Det burde man kunne leve for. Det ville række til de næste 50 år og til den tid er jeg nok ved at være død.

Så er der stadig 271.000.000 tilbage. Stadig et helt ufatteligt svimlende beløb.

En stor del af de penge, ville jeg bruge på velgørenhed. For der er andre der ville have mere brug for dem end mig: Mødrehjælpen, Læger Uden Grænser, Red Barnet etc.

Og så ville jeg støtte forskellige tekniske projekter. Det kunne være restaureringen af et veteranfly, et veteranlokomotiv eller lignende.

Få gang i pengene så de ville glæde andre end lige mig og mine nærmeste. For det er det der er min pointe: Hvorfor sidde på pengene hvis man har nok af dem? Hvorfor ikke glæde andre?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *