Den gennemsnitlige

Den gennemsnitlige Tinder-kvinde bruger den ene halvdel af sit liv på at rejse til sne, sol og storbyer, den anden halvdel på at træne (dog uden at være fanatisk). Dertil kommer det super spændende job. Hun går til koncerter / festivaler mens der drikkes vino og / eller bobler – og har naturligvis de børn som er hendes et og alt. Hun har styr på sit liv liv og orden i økonomien.

Det kan være lidt svært som mand at leve op til. Især når man ikke må være for høj eller lav og når “det er det indre der tæller, men det ydre der tænder”

Refleksioner over chefer

Sidder på hotelværelset efter en dag med teambuilding (er der andre end mig der egentlig er ved at kaste op over det begreb?). Min arbejdsplads har vundet en konkurrence internt i firmaet og præmien har været denne dag.

Dagen har rent faktisk været rigtig god, jeg har lært et par af mine kolleger rigtig godt at kende og ja, teambuildingen har virket. På nogle punkter i hvert fald.

Jeg er mættet af indtryk og reflekterer nu over dagen. Jeg har ikke været på arbejdspladsen mere end 1½ måned og derudover er det i en helt anden branche. Arbejdspladsen er ikke ret stor, vi er kun 8 + 1 elev. Så der er meget nyt jeg skal forholde mig til: Nyt sted. Nye kolleger. Ny branche. Få kolleger. Det giver naturligvis anledning til at kigge på hvordan jeg agerer i det. Hvilke roller / vaner har jeg taget med mig, hvilke kan og vil jeg ændre på, hvilke kan /vil jeg ikke ændre på?

Og en af de ting jeg er nødt til at tage stilling til relativt hurtigt, er en kollega-type jeg er stødt på før. Der er kommet ny souschef – hun har været hos os i en uge. Hun har været souschef andre steder i firmaet, men er nu kommet til os. Og hendes type har jeg mødt før. Og det er ikke en type jeg trives med.

Så jeg har vel grundlæggende tre muligheder:

1. Ignorere de advarselssignaler der bimler og bamler i mig. Med fare for at blive syg af det – jeg taler af erfaring.

2. Arbejde med mig selv og finde en måde hvorpå jeg kan fungere i det – evt ved at tale med hende om det.

3. Anmode om at blive flyttet til en anden afdeling.

Nummer 1 kommer ikke på tale, naturligvis. Nummer 2 ved jeg simpelthen ikke om jeg gider. Ved godt det måske lyder forkert, men jeg har nok ikke troen på, at det nogensinde bliver godt. Vores personligheder ligger ganske enkelt meget, meget langt fra hinanden. Og nogle gange kan man få det til at fungere rigtig godt. Og nogle gange tror man bare ikke nok på det… Nummer 3 rykker derfor med hastige skridt nærmere.

Den kommende tid kommer til at gå med, at jeg tygger lidt på det. Der skal ikke tages forhastede beslutninger, men samtidig er jeg også kommet til et punkt i livet hvor min tærskel for bullshit er ret lav.