At grave

Så er vi her igen… Jeg sidder og lytter til (og ser faktisk også) musik. Den mere end fremragende Peter Gabriel koncert “Secret World Live Tour” fra 1994.

“Digging in the Dirt” er et nummer jeg i mange, mange år ikke brød mig om, sprang det gerne over når jeg så koncerten. Det gjorde ganske enkelt ondt på mig. Her skal indskydes, at jeg i høj grad føler musik, føler teksterne – jeg er temmelig dårlig til at lytte til dem. En dag gik det op for mig hvorfor. Omkvædet lyder:

Digging in the dirt,

Stay with me I need support.

Digging in the dirt,

To find the places I got hurt.

To open up the places I got hurt.

Med andre ord handler det om smerten ved at grave i fortiden – og at forsøge at flygte fra fortiden. Men det nytter ikke, du har en fortid, du er nødt til at forholde dig til den.

Og den erkendelse havde jeg ikke på det tidspunkt.

Ringe der sluttes

Indenfor ganske få dage, er det præcis et år siden jeg i London oplevede en David Gilmour koncert i Royal Albert Hall. En oplevelse der vil sidde i mig for evigt. Med i London (men dog ikke til koncerten) var en meget, meget god veninde – og trods det, at jeg havde lungebetændelse og stort set ikke så andet af London end koncerten, var det en stærk oplevelse at være af sted.

Men weekenden blev også begyndelsen til et år med utallige store udfordringer: Flere lungebetændelser med indlæggelser, en sammenklappet lunge, en omlægning af den medicin jeg dagligt tager og en bank der helt bogstaveligt har tvunget mig fra hus og hjem – med det resultat, at jeg er blevet tvunget til midlertidigt at flytte hjem til mine forældre.

Ret beset et lorte år.

I går var jeg i biografen og se en optagelse af en koncert fra den turné som jeg så i London. Da filmen startede begyndte tårerne at løbe ned af kinderne på mig – og jeg græd de første 40 minutter af koncerten. Jeg forstod ikke hvorfor. Nok bliver jeg rørt af den musik, men det her var voldsomt.

Pludselig fik jeg sluttet ringen. Ved siden af mig sad veninden der var med i London. Flytningen til mine forældre var blevet færdig samme dag. Koncerten og weekenden i London blev starten på et år med udfordringer. Stort set præcis året efter har jeg nået bunden: intet job, intet hus, ingen kone / kæreste.

Men fordelen ved at nå bunden er, at det kun kan gå fremad. Og samtidig havde der aftenen før åbnet sig en potentiel mulighed for at genfinde kærligheden.

Ringen var sluttet og en ny ring kan åbnes. Forhåbentlig en noget bedre en af slagsen.