Roller

Som tidligere nævnt, har jeg flere rigtig gode venner. Mennesker jeg virkelig sætter pris på. Mennesker som hver især komplementerer hinanden i forhold til mig.

Og naturligvis gør det modsatte sig også gældende. Jeg spiller en rolle i deres liv. Rollerne er ikke fastlagte, de skifter naturligvis fra situation til situation.

En af mine gode venner har en ret høj stilling i en dansk virksomhed med afdelinger i mange lande. Hans job indebærer en del rejseaktivitet og lige nu er han på vej til Kina. Fik en mms fra ham med billedet af den KLM 747-400. Han ved at jeg ønsker mig en tur i sådan en og jeg ved han hader den. Vi sms’ede frem og tilbage, og da han sad i sit sæde ringede han.

Han er et meget rummeligt menneske, men hans privatsfære er ret stor, dvs han skal have en del plads omkring sig. Samtidig bliver han presset over tidsforskellen og manglen på komfort på flyet (derfor han hader 747-400 – jeg synes bare den er smuk og vil derfor gerne prøve den).

Samtalen – som mere var en monolog – gik med at han konstaterede hvordan inflight entertainment systemet virker, hvilken film han skulle se, at powerstikket ikke rigtig virkede – med andre ord han tænkte bare højt. Og det er det der er det smukke i vores venskab. Han har brug for at eksternalisere noget af hans rastløshed / irritation / mangel på komfort. Han ved han kan ringe til mig og jeg lytter bare. Jeg behøver ikke sige noget. Han ved og jeg ved det. Det giver ham ro.