Værdig…

Det hænder jeg kommer til at se diverse mere eller mindre underlødige programmer, som jeg tror især TV3 er leveringsdygtig i. I øjeblikket kører således en serie der hedder “Danmarks Modigste”, hvilket i sig selv er en morsomhed – for hvilke kriterier er deltagerne valgt ud fra, hvor mange har deltaget i de indledende auditions?

Set-up’et omkring programmet er, helt som forventet, temmeligt corny. Der etableres denne her kult-agtige pseudo-virkelighed, hvor vinderen af dagen næste morgen får lov til at gå ind i “templet”, lægge sig på knæ foran “alteret”, andægtigt vælge hvilken af de andre deltagere vinderen vil have en hemmelighed at vide om, hvorefter et tv(!!!) – ja, du læste rigtigt – et tv kommer op af alteret (der kan man vist snakke om tv’et som husalter) og hemmeligheden bliver vist på skærmen – det hele underbygget af en dyb dommedagsstemme der guider vinderen igennem procesen.

Ja, jeg synes det er corny!

Men hvad jeg synes er mere corny er deltagernes indbyrdes snakke om hvem der er værdig eller ikke værdig. Man hører den også i Robinson Ekspeditionen – og sandsynligvis også i Paradise Hotel eller andre af den slags programmer jeg ikke ser. Men undskyld mig: Værdig? Er man “værdig” til at være Danmarks Modigste??? Er det ikke blot et spørgsmål om at være – ja, modigst?
Jeg har egentlig ret stor respekt for Jakob Kjeldberg, men i dette program rammer han altså bunden når han med sin dommedagsmine skal kommentere på begivenhederne og fortælle hvad der nu skal ske…

Værdig? Ja, værdigt synes jeg ikke det er…