Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Savsmuld

Det kan ske for selv den bedste. Og det skete for mig i den forgangne weekend. Den gamle cirkushest lugtede savsmuld.

Som det vist er nævnt en gang eller tre, så har jeg gennem tiden lavet en del lys til blandt andet koncerter. Af forskellige årsager har det så ligget stille i 5-6 år. Men i weekenden gjorde jeg det igen – og det var fedt. Rigtig fedt.

Det at skulle lytte til musikken, føle den og omsætte de følelser til farver og lys. Det var fedt. Rigtig fedt.

Cirkushesten lugtede savsmuld og er klar på en sæson mere i manegen.

Fælles fortid

Nu har jeg to dage i træk været sammen med mennesker jeg ikke har set i mange år. Den første dag var selskabet en jeg ikke har set i 26 år, den næste dag var tidsrummet 29 år. Mennesker fra hhv gymnasietiden og folkeskolen.

Udover det pudsige – og sjovt nok også meget pludseligt – i at møde mennesker man har kendt efter så mange år, var der én ting der slog mig. Hvor nemt det var at tale sammen.

Gennem tiden har jeg mødt mange nye mennesker, og samtalen er ofte lidt besværet i starten (og ikke kun fordi jeg kan være socialt handicappet!), men her gled samtalen uden problemer. Det var som om, at vores fælles fortid (selvom jeg egentlig ikke har haft noget specielt med disse mennesker at gøre) gjorde, at facaderne og paraderne var pillet af og vi kunne tale frit.

Måske er det helt naturligt, men for mig var det ret tankevækkende….

Brune øjne

I dag mødte jeg helt professionelt en kvinde. Ganske attraktiv og med et tilsyneladende meget mildt væsen. 

Tryllebundet blev jeg dog af hendes øjne. De klareste, reneste brune øjne jeg nogensinde har set. 

Jeg havde ganske enkelt svært ved at slippe dem. 

Meget fascinerende. 

Larmen af… 

… stilhed. Og dog. 

Ligger i min hængekøje, klokken er 21. Der rører sig ikke en vind. Halvmånen lyser på en pastelblå himmel. Ind i mellem kører en bil forbi. Men ellers er lydsiden domineret af naturens lyde. 

Lige over mig har et par solsorte unger i deres rede. Omkring mig fløjter, pipper, kvidre et hav af fugle. 

Jeg nyder stunder som disse. Stunder hvor jeg blot glider i et med nuet. Tænker ikke fortid. Tænker ikke fremtid. Er blot. 

På hylden har jeg fundet en bog frem. En af den slags der har spor i mig. Jeg er netop gået igang med at læse den igen. Det er lang tid siden sidst. 

Den handler om tid. ‘De Måske Egnede’.